Om Helle Dahl Keramik

Hej
Jeg hedder Helle og står bag alt keramik på denne side.

Jeg har en stor passion for keramik og skaber alt mit keramik på drejeskiven. Det har et klassisk enkelt udtryk i såvel form som farver.

Jeg vil gerne arbejde bæredygtigt og miljørigtigt. Jeg genanvender ler jeg har i overskud, og forsøger at producere den mængde keramik der efterspørges.

Jeg bor med familien på en gård syd for Aalborg. Her har jeg indrettet værksted, hvor jeg bruger det meste af min fritid.

Jeg henter inspiration under selve arbejdsprocessen. Hændernes arbejde med leret er meget givende. Desuden inspireres jeg af Nordjyllands smukke natur samt mødet med mennesker.

Keramikken er lavet af stentøjsler og brændt ved 1250 grader. Det tåler ovn og opvaskemaskine. Jeg anvender kun fødevare godkendte glasurer. Farver og mål kan variere en smule da alt er håndlavet.

Har du spørgsmål kan du sende en mail på mail@helledahlkeramik.dk
Følg gerne med på Instagram